Ring på telefon: 51 36 18 09       |       Følg os på Facebookfb-f-logo__blue_29       |       Englishgb

Telefon: 51 36 18 09       |       Facebookfb-f-logo__blue_29       |       Englishgb

KRYSTAL KLANGE

Healingskoncert med Maia Trayhorn

Musik for krystal lyre & sangstemme

​Denne aften byder på en meditativ oplevelse, som giver mulighed for at vende blikket indad, og finde dyb ro i krop og sind.

Krystal lyren har de smukkeste, rene og sprøde toner, som løfter vibrationerne op i en højere dimension. Ved koncerten forener jeg krystal klangene med min intuitive sangstemme. Meditativt bringer jeg mig i frekvens med lyren, hvorved tonerne gensidigt beriger hinanden, og forstærker den healende effekt.

Min sang kan også indeholde spontane uartikulerede sproglyde, hvor man som tilhører bare kan give slip og lade ”sproget” tale til det ubevidste.

Jeg indleder med at fortælle lidt om instrumentet, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål.

Om krystal lyren (Quartzophone TM)

Krystal lyren er fremstillet i ren krystal (99% siliciadioxid SiO2), hvilket giver de smukkeste, rene klange, som kan minde om krystal syngeskåle.

Instrumentet er skabt af Gaundry Normand fra Mine Cristal i Canada, og har blot været i produktion i 5 år. I stedets egen mine brydes bjergkrystal nænsomt ved håndkraft, hvorefter det bl.a. forarbejdes til diverse musikinstrumenter som syngeskåle, didgerido, harpe og lyre.

Som noget særligt er instrumentet stemt i 432 Hz (i stedet for 440 Hz, som er standard i dag). Ifølge beregninger er denne lidt lavere frekvens i harmoni med de fysiske og universelle love som bl.a. jordens pulsslag og vores hjernes Alpha/Theta bølger. At lytte til musik i denne stemning har en dyb afslappende og healende virkning på tilhøreren.

Onsdag den 9. maj kl. 19.00 til cirka 21.00.

Pris: 100,-kr. Støttemedlemmer 75,- kr. - inkl. lidt forfriskning.

Maia Trayhorn er operasanger fra Det kgl.d. Musikkonservatorium, og har bl.a. været ansat i Radiokoret og ved Den jyske Opera.

​I dag arbejder hun som healer, psykoterapeut og lyssanger. Gennem LyssangerAkademiet tilbyder jeg koncerter, solosang, kurser og sessions, hvor det overordnede mål er at bevidstgøre om den frie stemmes iboende muligheder som et åbent redskab til at opløfte og sprede lys og hjerteenergi.

Der kan læses mere på Maia Trayhorns hjemmeside

Fra Torsdag d. 10. maj holder Maia Trayhorn kurset 'Fri din stemme'

​​

Hvem er vi »​

På højskolen har vi hovedsagelig kurser, hvor vi arbejder med personlig udvikling og udvikling den spirituelle bevidsthed

Stensbæk - Den Holistiske Højskole

Stensbækvej 29

6510 Gram

Telefon: 51 36 18 09

Mail: info@holistisk-hojskole.dk

​Kontakt os »

Ønsker du yderligere oplysninger så kontakt os.

​Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de sidste nyheder direkte på mail.

Stensbæk Den Holistiske Højskole
Stensbækvej 29
6510 Gram