Stemmens kraft

– tag på rejse i din lyd og syng dig fri

Krop, psyke, stemme og sjæl er uløseligt forbundne. Og når vi giver lyd, kan vi komme i direkte kontakt med vores følelser og vores sjæl. Og gennem din stemme kan du give slip på traumer og skabe plads indeni til at være dig.

Ved at hengive dig til din stemmes kraft kan du transformere selvkritik til selvværd, du kan transformere angst og frygt til styrke og glæde. Du kan transformere din ensomhed til at føle dig forbundet og som en del af et fællesskab. Du er ikke alene. Og din stemme er et alkymisk redskab som du kan bruge, når du føler dig svag. Du kan synge dig stærk og glad. Jeg har prøvet det selv mange gange. Og jeg har set det ske igen og igen hos mange kursister. Det kræver ikke en god sangstemme, eller at man er stærk i sangteknik. Alt hvad det kræver er villighed og mod til at tage på rejse med stemmen.

På denne sangterapeutiske workshop får du mulighed for at møde din stemme på en ny måde. Du vil få mulighed for at finde ind til dit personlige udtryk i et trygt og omsorgsfuldt rum. Og du vil få mulighed for at komme i kontakt med din urkraft, din livsglæde og de dybere dele af dig selv. Kom og syng dig fri af negative opfattelser om dig selv og vær den smukke og strålende person du er.

I workshoppen vil bl.a. indgå samtale og individuelle sessioner hvor gruppeenergien støtter den enkelte i at frigøre sit udtryk. Der vil være åndedrætsøvelser, afspænding af kroppen, fysiske øvelser, kreative øvelser, energetiske øvelser, meditation, toning, improvisation, frisyngning, lydhealing og fællessange. Jeg arbejder ud fra Githa Ben-Davids principper om ”tonen fra himlen” og regressiv cellesang samt de erfaringer jeg har gjort mig igennem mit eget virke som sanger og sangunderviser/sangterapeut.

Medbring noget at skrive med og skrive på, liggeunderlag, tæppe og tag løstsiddende tøj på.

Kontakt mig gerne på mail eller telefon, hvis du har spørgsmål: 

20 95 82 29/ birgittewarberg@hotmail.com

Om underviseren: Birgitte Warberg (f. 1974) er sanger, sangskriver og sangunderviser/sangterapeut.

Hun har udgivet cd’en “She keeps on running” med den kvindelige folk/pop-duo VARNA og har arbejdet med stemmer i alle aldre i mange år. Hun er uddannet cand. mag. i musikvidenskab med speciale hos Anne Rosing i sammenhængen ml. krop, psyke og stemme. Og hun har bl.a. videreuddannet sig som vokal lydterapeut hos Githa Ben-David.

Fredag den 31. august kl. 16.00 til søndag den 2. september kl. 16.00.

Pris: 2950,- kr. 

Pensionister, studerende og arbejdsløse: 2600,- kr.

Tillæg på 300,- kr. for enkeltværelse.​​

Tilmelding til Syng dig fri - Stemmens transformation kursus

Højskolen har også andre kurser, hvor du arbejder med stemmen:

10/5 Fri din stemme

21/7 SHINING DAYS - Lyd

Hvem er vi »​

På højskolen har vi hovedsagelig kurser, hvor vi arbejder med personlig udvikling og udvikling den spirituelle bevidsthed

Stensbæk - Den Holistiske Højskole

Stensbækvej 29

6510 Gram

Telefon: 51 36 18 09

Mail: info@holistisk-hojskole.dk

​Kontakt os »

Ønsker du yderligere oplysninger så kontakt os.

​Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de sidste nyheder direkte på mail.

Stensbæk Den Holistiske Højskole
Stensbækvej 29
6510 Gram