Balkan folkedans

​- kædedanse, skæve rytmer, godt selskab og god motion

Alle kan være med i denne danse-workshop, hvor vi begynder med de lettere runddanse fra Bulgarien, Serbien, Makedonien og Grækenland. Du behøver ikke at have en partner med, da vi skal danse i en kæde.

De færreste i Danmark har danset Balkan dans, så man deltager på lige fod med de andre. Kurset er på begynderniveau, så alle kan være med – også dem, der aldrig har danset før. Sværhedsgraden af workshoppen tilpasses dog deltagernes niveau og interesse.

Det eneste krav er, at være iklædt behagelige sko og tøj, og at have en nysgerrig tilgang til at lære noget nyt og spændende

I Balkan folkedans bevæger man fødder og arme i komplicerede mønstre, der enten er meget hurtige eller langsomme og bevidste. Der er tit tale om skæve rytmer, som er atypiske i den vesteuropæiske dansekultur. Derved træner man sin balance og sine motoriske færdigheder på en udfordrende og anderledes måde. De skæve rytmer er et af de særlige kendetegn ved Balkan musik. Det er det, der gør musikken og dansene legende, levende og intense.

Danseworkshoppen kan eventuelt kombineres med intuitiv maling til Balkan musik, for at skabe nogle pauser, hvor deltagerne kan slappe af i kroppen, samtidig med at de bliver ved med at være i flow.

Underviser:

Kata: ”Jeg startede min dansekarriere i Ungarn, hvor jeg dansede og optrådte med min dansegruppe. Vi har været i Bulgarien, Serbien og Grækenland, hvor vi både lærte nye danse fra nogle koreografer, samt optrådte til forskellige arrangementer.

Igennem de sidste 10 år har jeg holdt utallige workshops og kurser både alene og sammen med 2 forskellige Balkan bands: et indslag til en fest eller 16 ugers fag på en højskole.

I dag er jeg leder af Balkanforeningen i Svendborg, hvor jeg underviser i Balkan dans hver uge, samt er jeg arrangør af Balkan Festival i Svendborg. Jeg tager ud til skoler og institutioner og holder danseworkshops”.

Fredag den 27. april kl. 16.00 til søndag den 29. april kl. 16.00.

Pris: 2950,- kr. for indkvartering på dobbelt-/tripleværelse.

2600,- kr. for pensionister og studerende.

Tillæg på kr. 300,- for enkeltværelse.

Tilmelding til kurset ' Balkan folkedans'

Hvem er vi »​

På højskolen har vi hovedsagelig kurser, hvor vi arbejder med personlig udvikling og udvikling den spirituelle bevidsthed

Stensbæk - Den Holistiske Højskole

Stensbækvej 29

6510 Gram

Telefon: 51 36 18 09

Mail: info@holistisk-hojskole.dk

​Kontakt os »

Ønsker du yderligere oplysninger så kontakt os.

​Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de sidste nyheder direkte på mail.

Stensbæk Den Holistiske Højskole
Stensbækvej 29
6510 Gram