​Glæden ved at være sensitiv​

- en personlig og spirituel udviklingsrejse ind i din sensitivitet

Alle mennesker er sensitive i større eller mindre grad. Men 15-20 % af os fødes mere fintfølende og fint-opfattende end andre. Det betyder, at vores nervesystem sanser og registrerer langt flere indtryk, ydre og indre, end det sker hos andre mennesker. De mange indtryk bearbejder vi dybere, og mere nuanceret end andre. For mange – og for mig – har det sensitive også et spirituelt aspekt.

Som særligt sensitive har vi mange kvaliteter og styrker og kan opleve stor nydelse i livet. Hvis vi ikke bliver spejlet i vores sensitive træk og ikke forstår, hvad det vil sige at være særligt sensitiv, kan vi få problemer. Vi risikerer at blive stressede, deprimerede og måske angste. 

Vi kan komme til at leve vores liv på forkerte præmisser og ude af kontakt med os selv. Sådan behøver det heldigvis ikke at være! Det er muligt at skabe et liv, hvor du oplever glæde og frihed ved at være særligt sensitiv

Indhold på kurset for særligt sensitive:

  • ​Hvad vil det sige at være særligt sensitiv?
  • Hvordan er du sensitiv?
  • En spirituel forståelse af det sensitive.
  • Du skaber overblik over dine sensitive kvaliteter og hverdagens udfordringer.
  • Du lærer at skabe et fundament af egenkærlighed og egenomsorg, så du kan stå fast i verden som særligt sensitiv.
  • Du lærer at arbejde med dit energiregnskab (dvs. at forebygge at blive overstimuleret) og hvordan du beroliger dig selv, når det alligevel sker.
  • Vi taler om fordomme om det sensitive personlighedstræk og udfordringerne ved at være særligt sensitiv i et samfund,
  • hvor de 80 % ikke sensitive idealiseres.
  • Hvordan nærer du dig selv som helt menneske (i tanker, følelser, krop og sjæl)? Vi arbejder bl.a. med kropsbevidsthed, kreativitet, meditation, energi, latter, lyd, jordforbindelse, naturen.
  • Deltagernes erfaringer og behov inddrages i undervisningen.
  • Der vil være en blanding af oplæg, individuelt arbejde og arbejde i mindre grupper med mulighed for erfaringsudveksling.
  • Kurset er tilrettelagt, så der er ”alene-tid” til at reflektere, bearbejde og fordøje.

Du kan her læse, hvad tidligere kursister udtaler om kurset for særligt sensitive

​I min virksomhed Sensitiv Frihed arbejder jeg for at udbrede kendskabet til det særligt sensitive personlighedstræk som en styrke og et anderledes bidrag til samfundet. Du kan læse mere om mig og min virksomhed på sensitivfrihed.dk

Jeg er medlem af bestyrelsen i HSP foreningen (forening for særligt sensitive). Du kan læse mere om HSP foreningen på hsp-foreningen.dk.

Jeg glæder mig til en uge, hvor vi sammen tager på en berigende

og lærerig rejse ind i glæden og friheden ved vores sensitive væsen.

Kærlig hilsen

Bente Sønnichsen

​Lørdag den 30. juni kl. 16.00 til fredag den 6. juli kl. 10.00.

Pris: 4600,- kr. for indkvartering på dobbelt-/tripleværelse. 4100,- kr. for pensionister og studerende. 600,- kr. i tillæg for enkeltværelse.

Tilmelding til kurset for særligt sensitive

Hvem er vi »​

På højskolen har vi hovedsagelig kurser, hvor vi arbejder med personlig udvikling og udvikling den spirituelle bevidsthed

Stensbæk - Den Holistiske Højskole

Stensbækvej 29

6510 Gram

Telefon: 51 36 18 09

Mail: info@holistisk-hojskole.dk

​Kontakt os »

Ønsker du yderligere oplysninger så kontakt os.

​Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de sidste nyheder direkte på mail.

Stensbæk Den Holistiske Højskole
Stensbækvej 29
6510 Gram