Den vilde grønne rejse

Den Holistiske Højskole

Stensbæk

www.holistisk-hojskole.dk

vilde grønne rejse

Vi har mistet retningen i den teknologiske verdens kunstige jungler, fyldt med elektronisk støj, stressende deadlines og præstationskrav. Men nye toner kalder os midt i larmen og travlheden, og inviterer os til at begive os på en helt ny rejse, hvor vi kan genvinde vores tabte naturlighed og komme på sporet af livets glemte magi.

Ældgamle slægtninge inviterer os til et nyt samarbejde for Jordens helhed. Disse slægtninge opfatter de fleste som fantasivæsener under navne som elvere eller huldre, men vores elverslægtninge – kendt som ”sidhe” i keltisk tradition (udtales ”sjii”) – er levende realiteter, selvom de lever på frekvenser, som vi ikke altid opfanger bevidst. Flere og flere af dem rækker ud til os i dag og tilbyder sig som partnere med os på en ny opdagelsesrejse, hvor vi kan både finde os selv på et dybere niveau, og få øje på nye måder til at hele vores udfordrede verden.

Dybt i vores indre væsen har vi glemte skatte, som venter på at blive fundet, og som Sidhe kan hjælpe os med at opdage. Da Sidhe og vi mennesker kommer fra samme kilde, og er i familie med hinanden, rummer vi en skjult Sidhenatur, ligesom de har kim af menneskenaturen. Når vi lærer hinanden at kende, stimuleres det vi hver især har som indre mulighed, og kan begynde at udfolde sig. I vores indre kan en mildhed og vildhed opvækkes, og fra disse urkræfter kan den magiske skaberkraft begynde at virke. Det vil gøre os til dansere og sangere for en ny verdens fødsel – både i os selv og omkring os.

sidhe-howe

På dette kursus vil vi gennem undervisning, meditationer og øvelser levendegøre vores indre sidhenatur, ligesom vi vil være åbne for kontakt med vores Sidhe-slægtninge. Der vil være særligt fokus på undervisning gennem naturkontakt, ligesom der vil være særligt fokus på at opdage magien i stemmens, kroppens og den skabende forestillings brug for at levendegøre vores indre Sidhenatur.

For tidligere deltagere på ”Det vilde grønne hjerte” vil kurset være en mulighed for at fortsætte opdagelsesrejsen, og for alle andre er det en anledning til at begynde på et nyt eventyr. Vi vil tage os tid til at dele, hvad det gør ved os, og hvilke indtryk det vækker i os, ligesom vi vil begynde at fornemme, hvad betydning det kan få for vores dagligdag og liv i verden. Velkommen til en magisk opvågnen!

Det er ikke en forudsætning, men en mulighed inden kurset at lære mere om Sidhe, fx på Sørens hjemmeside www.sidhe.dk – gennem lydkurset ”Porten til Sidhe” (http://sorenhauge.com/porten-til-sidhe/) eller ved at læse noget om sidhe i Søren Hauges seneste bøger: Sidhe – Elverkraften, Vild Spiritualitet og Det Glemte Land. Bøgerne medbringes også og kan købes.

Søren Hauge

(f. 1961) har arbejdet som spirituel underviser, coach og forfatter siden 1981. I 30 år var han en frontfigur indenfor de teosofiske foreninger i Skandinavien, medstifter og redaktør for VisdomsMagasinet og initiativtager til Esoterisk Netværk, der omfattede knap 30 foreninger. Han er forfatter til en længere række bøger og har i de senere år specialiseret sig i SoulFlow, SidheVisdom og Energipsykologi. 

Søren er uddannet magister i idehistorie og filosofi og har årtiers erfaring med arbejde i esoteriske og holistiske kredse i ind- og udland, side om side med interreligiøst arbejde.

​Hans arbejde i dag er især fokuseret på klientarbejde og undervisning i SoulFlow og SidheVisdom, kombineret med grupperejser, senest til England og Færøerne, og i 2018 til Irland, hvilket bliver i samarbejde med bl.a. Sussie Luscinia Nielsen. Søren har skrevet tre danske bøger om SidheVisdom: 1) Sidhe – Elverkraften, 2) Vild Spiritualitet og 3) Det Glemte Land, og den engelske bog The Wild Alliance, udgivet af Lorian Press . www.sorenhauge.com

Sussie Luscinia Nielsen

(f. 1975) er uddannet idrætslærer fra Paul Petersens idrætsinstitut og har en basisuddannelse i kropsterapiformen LEP (Life Energy Process ved Stephano Sabetti). Hun har 20 års erfaring som deltager i adskillige sessioner, gruppeforløb og retreats med blandt andet danseterapeut Vivian Persson, der var hendes store læremester og som introducerede naturen som vejleder. 

Sussie er uddannet i adskillige bevægelsesformer og udtryk, og har selv undervist i de seneste 7 år. Hun har sideløbende studeret traditionel sang og musik på University of Limerick, Irland, har turneret både i ind og udland og har flere udgivelser bag sig, blandt andet det DMA-vindende album Pigens Morgen fra 2007. I denne periode er hun i gang med at komponere musik til en række Sidhe-digte af poeten AE (George William Russell 1867-1835). Hun er netop uddannet Spirit Guide – Intuitive Mastering ved Pia Nissen som hun pt. også læser til Executive Spirit Coach hos. Lyt til Sussie: https://soundcloud.com/sussieluscinianielsen

Fredag den 1. juni kl. 16.00 til søndag den 3. juni kl. 16.00

2950,- kr. på dobbeltværelse. 2500,- kr. for pensionister, studerende og arbejdsløse.

Enkeltværelse koster 300,- kr. ekstra.

Hvem er vi »​

På højskolen har vi hovedsagelig kurser, hvor vi arbejder med personlig udvikling og udvikling den spirituelle bevidsthed

Stensbæk - Den Holistiske Højskole

Stensbækvej 29

6510 Gram

Telefon: 51 36 18 09

Mail: info@holistisk-hojskole.dk

​Kontakt os »

Ønsker du yderligere oplysninger så kontakt os.

​Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de sidste nyheder direkte på mail.

Stensbæk Den Holistiske Højskole
Stensbækvej 29
6510 Gram