​Tid til livsrefleksion – tid til overblik


Personlig udvikling gennem psykodrama


Stop op og se, den vej du går. Hvor er du nået til, og hvor vil du hen? Er der noget du vil have mere af? Er der noget du vil give slip på eller justere?

Kurset byder på personlig udvikling, hvor du på en kreativ måde får mulighed for at reflektere over temaer fra dit eget liv. Vi hjælper dig i gang med processer, der rydder op eller skaber bevægelser i psyken, og giver mulighed for forløsning og ny-orientering.

Vores indgangsvinkel er psykodrama (sjæl i handling), som er en oplevelsesorienteret, samt støttende psykoterapeutisk metode, hvor du undersøger og bearbejder dine livstemaer. Det kan f.eks. være at undersøge en indre eller ydre konfliktsituation, en drøm eller en relations-problematik. Det kan også være et ønske om en ny kurs i livet.

I psykodrama er gruppen vigtig. Gruppens deltagere hjælper og støtter hinanden. Ved at opleve og tage del i de andre deltageres processer, opnår du selv værdifulde erkendelser, fordi det som sker, ofte vækker genklang i dig.

Der vil i programmet være indlagt andre små aktiviteter som f.eks. bevægelse/dans, mindfulness, gåtur og visionboards, samt små teoretiske oplæg der tilpasses gruppens temaer. Som en løbende proces gennem ugen vil du desuden lave din egen livskurve. Den kan bidrage til større overblik, og muligheden for at se en rød tråd i livet.

Vi håber og tror, at kurset vil være et skridt til at komme endnu tættere på dig selv. Du vil få nye indsigter, nye handlemuligheder, og større overblik i forhold til din livssituation.

Dine skridt på vejen vil gennem hele ugen blive omsorgsfuldt guidet af to uddannede terapeuter. Der kræves ingen forkundskaber for at være med.
6-12 deltagere.

Undervisere:
Gitte Paulsen: Integreret psykodrama-terapeut, fysioterapeut.
Gitte Sophie Pilkær: Integreret psykodrama-terapeut, kunstlærer og procesleder. www.psykodrama-terapi.dk

Lørdag den 8. juli kl. 16.00 til fredag den 14. juli kl. 10.00.

Pris: 4500,- kr. Efterlønnere, studerende, pensionister og arbejdsløse 3950,- kr. Tillæg på 600,- kr. for enkeltværelse.

Tilmelding til kurset 'Tid til Livsrefleksion'

​Gitte Paulsen

​Gitte Sophie Pilkær

Hvem er vi »​

På højskolen har vi hovedsagelig kurser, hvor vi arbejder med personlig udvikling og udvikling den spirituelle bevidsthed

Stensbæk - Den Holistiske Højskole

Stensbækvej 29

6510 Gram

Telefon: 51 36 18 09

Mail: info@holistisk-hojskole.dk

​Kontakt os »

Ønsker du yderligere oplysninger så kontakt os.

​Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de sidste nyheder direkte på mail.

Stensbæk Den Holistiske Højskole
Stensbækvej 29
6510 Gram