Naturabstraktioner og akrylmaleri
Inspiration fra naturen til maleriet
Vi dykker ned i fragmenter fra naturen, og finder det store i det små. Hver dag vandrer vi – noget af tiden i stilhed – og forbinder os med junis natur omkring højskolen. Vi iagttager, undersøger farver, former og strukturer, forundres og fordyber os med alle sanser.
Teknikker til akrylmaleri
På kurset arbejder vi med klude, pensler og fingre. Vi bygger billeder op indefra og arbejder undersøgende med farver, flader og strukturer. Vi arbejder på papir og lærred med akrylfarver og blandeteknikker. Vi henter hjælp fra eksisterende kunstværker, og kommer i gang ved at parafrasere over dem. Dialog med billederne, helhed og variation, komposition, en bærende forundring over naturens underfulde orden, er nøgleord for maleprocessen.
Undervisningen på kurset i akrylmaleri varierer mellem samlede øvelser, individuel vejledning, fælles billedgennemgang, og hvad der ellers opstår på værkstedet.
Materialer medbringes. Deltagerne modtager mail herom ca. en måned før kursusstart.
Underviser:
Gitte Buch - du kan læse om Gittes baggrund her.
Torsdag den 18. juni kl. 16 til onsdag den 24. juni kl. 10
Pris for kurset:
Kr. 4935/4410 (tilmelding og betaling af hele beløbet inden 29. februar 2020)
Kr. 5180/4665 (tilmelding og betaling efter 29. februar 2020)
Den lave pris er for pensionister, arbejdsløse, studerende og "solstråler"
Tillæg for enkeltværelse kr. 900