Din sundhed er taget som gidsel

De siger det er livsfarligt og udokumenteret

Din sundhed er taget som gidsel - en guidet tour, der bringer os bag om mediemøllen i debatten om alternativ behandling

​Rigtig mange danskere bruger alternativ behandling, og mange finder det urimeligt, at vi ikke kan få tilskud til healing og kranio-sakralterapi, lige som vi får til fysioterapi og tandlæge.

Men tør vi blive ved med at bruge det? Medierne har gennem 1½ år bragt mange advarsler mod alternativ behandling, og kritikken er nået helt ind på Christiansborg.

Kritikerne siger, at det kan være livsfarligt, at det er udokumenteret, og at kvalitetssikringen (RAB-ordningen) skal væk. Samtidig er de sociale medier fyldt med indlæg, der beskylder myndighederne for lidt af hvert omkring sundhed, nu også på grund af coronaen.

​​Hvad sker der? Hvad skal man tro? I oplægget adskilles fakta fra myter, og vi hører om det, som medierne ikke skriver om.

I aftenens løb præsenteres udsagn og holdninger hos læger, alternative behandlere og forskere. Hvorfor er de så uenige, hvordan skal man egentlig forske i alternativ behandling, og har vi måske brug for en helt anden måde at opfatte verden på?

Desværre er situationen låst fast i en ufrugtbar skyttegravskrig mellem læger og behandlere, og de kaster så meget mudder i hovedet på hinanden, at ingen af parterne er i stand til at se klart og have en fordomsfri dialog. Taberne i spillet bliver forbrugerne.

Det bør der ændres på, mener Jesper Odde Madsen, journalist & forfatter med speciale i alternativ behandling. Han formidler en række fakta, men tillader sig også at fremlægge de holdninger og konklusioner, han er kommet frem til efter at have fulgt området gennem 20 år.

"Vi ved for lidt om de muligheder for sundhedsmæssige gevinster, der måtte være ved et samarbejde mellem sundhedsvæsenet og de alternative behandlere. Jeg mener at det sundeste for os alle er, hvis den alternative verden og sundhedsvæsenet lærer af hinanden og lader os andre få gavn af det" siger Jesper Odde Madsen.

Det er udemokratisk, at vi som borgere og patienter er fanget i en krydsild mellem sundhedsvæsenet og de alternative behandlere. I sundhedsvæsenet vil man ikke forsøge sig med et samarbejde, og der bliver ikke forsket i de mulige alternative gevinster ifm. helbred, bivirkninger og sygefravær. Når hverken fagfolk eller politikere kan finde ud af det, må debatten ud i lokalsamfundet, så at mange flere bliver klædt på til at stille krav til vores sundhedspolitik.” ​

I sidste ende handler det også om meget mere end behandlingerne – i virkeligheden er det tilsyneladende hele vores verdensbillede, der er problemet.”

Mandag den 8. juni klokken 19 - 21

Foredraget koster 150,- eller 100,- for studerende, arbejdsløse, pensionister og solstråler.​

NYT! FOREDRAGET KAN OGSÅ OPLEVES LIVE ONLINE! Pris: Kr. 100,- / 75,-

Tilmelding til foredraget her

Yderligere oplysninger her på Jespers hjemmeside eller Jesper: 4040 3732 – jm@jespermadsen.dk

​​

Corona / Covid 19

Vigtig info om kurser - læs her

Hvem er vi »​

På højskolen har vi hovedsagelig kurser, hvor vi arbejder med personlig udvikling og udvikling den spirituelle bevidsthed

Stensbæk - Den Holistiske Højskole

Stensbækvej 29

6510 Gram

Telefon: 51 36 18 09

Mail: info@holistisk-hojskole.dk

​Kontakt os »

Ønsker du yderligere oplysninger så kontakt os.

Kontortid: Mandag til fredag 9.00 - 15.00

​Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de sidste nyheder direkte på mail.