Ring på telefon: 51 36 18 09       |       Følg os på Facebookfb-f-logo__blue_29       |       Englishgb

Telefon: 51 36 18 09       |       Facebookfb-f-logo__blue_29       |       Englishgb

​Livet, latter og tankefeltterapi

TankeFeltTerapi og traumeforløsning

Foredrag med Lars Mygind

​Kom og oplev et foredrag om personlig udvikling og vækst. Lars Mygind er Danmarks førende indenfor tankefeltterapi (TFT) og emotionel frihedsteknik(EFT). Som søn af Jytte Abildstrøm og bror til Peter Mygind fornægter familiens underholdningsgen sig heller ikke i Lars, der formår at levere sit budskab så de fleste får rørt lattermusklerne godt og grundigt.

Med en baggrund i 10 års ledererfaring indenfor erhvervslivet, 10 år som skuespiller og sin terapeutiske uddannelse har Lars siden 2000 levet som terapeut og coach. Hans ambition er altid at bruge de mest effektive teknikker når det gælder om at skabe personlig velvære og vækst. Han er derfor konstant opsøgende når det gælder om at tilegne sig ny viden indenfor det terapeutiske felt og bruger meget af sin tid på at deltage i kurser og konferencer i udlandet. Det seneste kursus handlede om ”Peak States of Consciousness”, på dansk ”vedvarende lykketilstande”.

Nærmest ved et tilfælde snublede Lars over tankefeltterapi da han mødte en tankefeltterapeut på et kursus i åndedrætsterapi. Han blev så begejstret da han oplevede den meget markante positive indvirkning denne behandling havde på en bekendts angst, at han straks tog uddannelsen selv. Efter således at have lært TFT i Norge stiftede han senere bekendtskab med EFT, der også er en banketeknik, der udspringer af TFT. Lars kombinerer det bedste fra de to retninger.

​Tankefeltterapi er en kombination af meridianstimulation som vi kender det fra akupunktur og almindelig samtaleterapi. I TFT/EFT bankes bestemte meridianpunkter mens personen fokuserer på det psykiske ubehag eller den fysiske smerte. Disse teknikker er uhyre effektive idet ca. 80% af de som behandles oplever en lindring af ubehaget på mindst 50%, mens ca. 30% oplever fuldstændig fravær af ubehag.

Lars ser sin store opgave i at formidle de teknikker han har lært til andre. I 2002 startede han derfor Heilesen & Mygind der i Sommeren 2017 har eksamineret og certificeret ca. 500 Tankefeltterapeuter. Ligeledes er Lars en efterspurgt foredragsholder både i Danmark og udlandet.

Foredraget krydres med Lars egne historier om en farverig opvækst med to kreative og ambitiøse forældre og ikke mindst sin egen – ofte komiske - søgen efter et ståsted, der har bragt ham vidt omkring både når det gælder hans professionelle virke og sit personlige liv.


I løbet af foredraget vil Lars demonstrere brugen af TFT/EFT på frivillige fra publikum. Det er ikke ualmindeligt at angst og ”kroniske” smerter fjernes i løbet af kort tids banken.

Lars Mygind er gift med Hanne Mygind Heilesen der også er coach/terapeut og parret nyder livet syd for Hirtshals i Tornby tæt ved skov og strand sammen hund, kat og hest.

Mandag d. 10. juni kl. 20.30 -​

Pris: 150,-/100,-kr. inkl. kaffe/te og kage

Foredraget er gratis, når du deltager I hele kurset med Lars Mygind

​​

Tilmelding til foredraget om effektiv traumeforløsning - tankefeltterapi/EFT

​​Lars holder også dette foredrag søndag den 26. maj

Hvem er vi »​

På højskolen har vi hovedsagelig kurser, hvor vi arbejder med personlig udvikling og udvikling den spirituelle bevidsthed

Stensbæk - Den Holistiske Højskole

Stensbækvej 29

6510 Gram

Telefon: 51 36 18 09

Mail: info@holistisk-hojskole.dk

​Kontakt os »

Ønsker du yderligere oplysninger så kontakt os.

Kontortid: Mandag til fredag 9.00 - 15.00

​Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de sidste nyheder direkte på mail.

Stensbæk Den Holistiske Højskole
Stensbækvej 29
6510 Gram