Ring på telefon: 51 36 18 09       |       Følg os på Facebookfb-f-logo__blue_29       |       Englishgb

Telefon: 51 36 18 09       |       Facebookfb-f-logo__blue_29       |       Englishgb

Længslen som vejviser og drivkraft

​Har du en længsel i din sjæl – eller i dit hjerte? Ved du hvad den handler om?

Længslen kan være en kraft i os som strækker sig mod noget udover os selv, efter en kontakt med en højere dimension, eller vor essens. Den kan være en drivkraft som peger mod en drøm eller en vision, som en vejviser i din personlige og spirituelle udvikling.

En længsel kan nogle gange være svært at forholde sig til og sætte ord på, da den kan opleves som diffus og lidt uhåndgribelig. På dette kursus vil vi udforske længselens potentiale. Ved brug af forskellige kreative metoder og udtryk, vil vi forsøge at gribe længselens sprog, og undersøge hvilken betydning den har i vores liv der vi er i dag. I en tryg atmosfære og i samspil med andre, vil vi skabe rum for både personlig fordybning og udfoldelse.

Fredag d. 4. oktober kl. 16  - søndag d. 6. oktober kl. 15

Underviser: Sissel Kristianne Helberg Bøhn

Uddannet psykodramaterapeut/regissør ved Norsk Psykodrama Institutt.

Efteruddannelse i kropsterapi, og har klinisk kompetence i gruppeterapi.

Med over 20 års erfaring, kan hun tilbyde «Senior Kompetence» indenfor

flere områder, så som: Stress, Angst & Depression – Traumer & Seksuelle overgreb – Parterapi - 

Sorg & Krise – Spirituel & Personlig Udvikling – Supervision & Undervisning - Samspil & Kommunikation.

Hun er lærer i psykodrama ved Institut for Kunstterapi både i Norge og Danmark.

Har praksis i Haderslev, og tilbyder kurser, undervisning, supervision, og individuelle konsultationer. Godkendt psykoterapeut af The European Association for Psychotherapy.

Pris: 

Kr. 3.100,00 / 2.835,00 i dobbeltværelse

Den lave pris er for studerende, arbejdsløse og pensionister

Tillæg for enkeltværelse: kr. 300,00

Tilmelding til kurset Længslen som vejviser og drivkraft

Sissel afholder også følgende andre kurser på højskolen:

Workshop: Din indre vejviser d. 2. juni

4-dages kursus: Kroppen som sjælens budbringer

Udtalelser fra tidligere kursister hos Sissel:

”Første gang jeg deltog i en af Sissels grupper var for 15 år siden, og da fik jeg nogle indsigter og åbenbaringer jeg ikke kunne have tænkt eller læst mig til.

Dengang havde jeg brug for hjælp til at rumme noget angst, i dag handler det rigtig meget om min egen selvudvikling. Metoderne hun bruger hjælper mig i min udvikling og Sissels personlighed gør at jeg er absolut tryg. Jeg bliver ikke presset, men udfordret på en varm og kærlig måde, og vi går aldrig længere end mit system kan klare. Jeg har deltaget i rigtig mange kurser, og jeg oplever hver gang at hun er i stand til at rumme alle i gruppen, med vores forskellige historier.

Jeg kan varmt anbefale kurserne, både hvis du er i krise, men i lige så høj grad til selvudvikling. At blive klogere på dig selv og livet.”

Karen, Yogalærer

«At deltage i Sissels kurser og undervisnings forløb er processer hvor både krop og psyke bliver varmet grundigt op. Det er sjovt, det er rørende, og udfordrende, men du er fuldstændig tryg, for Sissel er eminent til at skabe et trygt og modigt rum at være i.

Kurserne fokuserer også på at styrke vores evne til tilstedeværelse, så hele vores kapacitet som mennesker bliver omdrejningspunktet. Sanser, tanker og følelser kommer i samspil, og man handler ud fra sin sammenhængskraft og styrke.

Ved at være aktivt deltagende i andres liv og udviklingsprocesser, får man en meget stærk følelse af at være forbundet på et dybere plan, og man får megen indsigt forærende. Sissel er en stor menneskekender, og er god til at føre os derhen vi har brug for, så vi kan tage nogle spadestik dybere i processen.

På kurserne har jeg fået hjælp til at se på mig selv og mit liv fra nye perspektiver, og det har ført til positive forandringer i mit liv.»

Mette, Kunstterapistuderende

Hvem er vi »​

På højskolen har vi hovedsagelig kurser, hvor vi arbejder med personlig udvikling og udvikling den spirituelle bevidsthed

Stensbæk - Den Holistiske Højskole

Stensbækvej 29

6510 Gram

Telefon: 51 36 18 09

Mail: info@holistisk-hojskole.dk

​Kontakt os »

Ønsker du yderligere oplysninger så kontakt os.

Kontortid: Mandag til fredag 9.00 - 15.00

​Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de sidste nyheder direkte på mail.

Stensbæk Den Holistiske Højskole
Stensbækvej 29
6510 Gram