​Fri din stemme – Heal dig selv

​​Din stemme rummer en stor healende kraft.

Alt afspejles i stemmen. Om du er glad eller trist, anspændt og stresset eller afslappet og i harmoni, om du holder dig selv tilbage og undertrykker din energi eller måske buser for meget frem.

Derfor kan vi ved at arbejde med stemmen frigøre blokeret energi, og nærme os mere og mere vores autentiske jeg, hvor vi i harmoni udfolder os selv med de ressourcer og begavelser, vi i tidernes morgen er skabt med.

Kurset er dybtgående med plads til både individuelle og kollektive processer.

Indholdet i 'Fri din stemme' er bl.a.:

  • ​frigørende stemme-, krop- og åndedrætsøvelser
  • ​toning (fri intuitiv sang), humming og meditativ sang
  • ​din personlige livshistorie 'fortalt' i lyd
  • ​bodytalk, gibberish eller glossolalia
  • ​og meget mere

Kurset byder endvidere på toning i 'Kathedralen' et kraftfuldt energiområde i den smukke natur, som omgiver højskolen. Her vil vi forbinde os på vibrationsplan med de synlige og usynlige skabninger omkring os. Når vi toner på en åben og lyttende måde, glemmer vi os selv, hvilket åbner for en følelse af enhed og forbundethed med alt, hvad der er skabt.

I denne proces er vores stemme den store healer.

Kurset er for alle, som har lyst til at udforske sig selv og deres stemme og kræver ingen speciel stemme- eller sangerfaring.


Underviser:

Maia Trayhorn, operasanger, psykospirituel terapeut, healer, underviser og indehaver af LyssangerAkademiet.

Torsdag den 10. maj kl. 16.00 til søndag den 13. maj kl. 16.00.

Kr. Himmelfartsweekend.

Pris: 3300,- kr. Pensionister, studerende og arbejdsløse: ​2900,- kr.

Tillæg på kr. 300,- for enkeltværelse.

Tilmelding til kurset Fri din stemme – Heal dig selv

Onsdag d. 9 maj holder Maia Trayhorn KRYSTALKLANGE - Healingskoncert

​​For dig der har tilmeldt dig kurset, har vi lavet et godt tilbud:

For kun 500,00 kr. får du:

  • Aftensmad onsdag
  • Healingskoncert
  • Overnatning i det værelse du har bestilt til kurset (altså enten dobbelt- eller enkeltværelse)
  • Morgenmad torsdag
  • Frokost torsdag
  • Eftermiddagskaffe torsdag

Skriv i kommentarfeltet på tilmeldingen, om du ønsker at benytte dig af dette tilbud​

Højskolen har også andre kurser, hvor du arbejder med stemmen:

21/7 SHINING DAYS - Lyd

31/8 Stemmens kraft - syng dig fri

Hvem er vi »​

På højskolen har vi hovedsagelig kurser, hvor vi arbejder med personlig udvikling og udvikling den spirituelle bevidsthed

Stensbæk - Den Holistiske Højskole

Stensbækvej 29

6510 Gram

Telefon: 51 36 18 09

Mail: info@holistisk-hojskole.dk

​Kontakt os »

Ønsker du yderligere oplysninger så kontakt os.

​Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de sidste nyheder direkte på mail.

Stensbæk Den Holistiske Højskole
Stensbækvej 29
6510 Gram