Ring på telefon: 51 36 18 09       |       Følg os på Facebook  fb-f-logo__blue_29       |       English  gb

Telefon: 51 36 18 09       |       Facebookfb-f-logo__blue_29       |       Englishgb

Din sjæls dybeste sandhed 

Længes du efter at komme i en dybere kontakt med din sjæl?

Længes du efter en verden med mere fred, kærlighed og empati?

En verden hvor de feminine kvaliteter (yin) genindtager deres plads i dig, i mennesker og i verden, i et ligeværdigt og harmonisk samarbejde med de maskuline kvaliteter (yang)?
Verden har brug for balance mellem f.eks. ”refleksion” og ”handlekraft”, ”intuition” og ”fornuft”, ”fornemmelser” og ”beviser”, ”proces” og ”målrettethed”.

En mere sand og smuk fortælling om, hvad og hvem vi er, presser sig på. Vi er mange, der oplever, at vi ikke længere kan bedrage os selv. Gamle fortællinger smuldrer. Det vi troede var sandt, bliver afsløret som illusioner og levede løgne. Vi kan ikke længere bedrage os selv.

Vi (Bodil Irene og Bente) har fået vist en mulighed for at hjælpe mennesker med at finde ind til deres sjæls dybeste sandhed og åbne for et dybere samarbejde mellem de feminine (yin) og maskuline (yang) kvaliteter.

Hvilken forandring kan du opleve efter deltagelse i kurset?

​Når din sjæl, den dybeste sandhed om dig, tager bolig i din krop, kan du opleve at blive forandret og forankret på en helt ny måde. Du kan opleve en større frihed til at være dig - til at være tro mod dig. Opleve en dybere tilstand af ro, klarhed og glæde ved livet. Du kan tage din plads i verden og lade dit lys stråle med sit fulde potentiale.

Når dit feminine og maskuline aspekt forenes i et harmonisk samarbejde, kan du opleve at bevæge dig mere ubesværet gennem livet, opleve et mere naturligt, balanceret flow mellem væren og gøren.

Sådan arbejder vi:

​Der er ikke noget egentlig program for dagene. Undervisningen forgår intuitivt og kanaliseret. Vi følger det, der opstår i nuet, følger flowet i dig og i fællesskabet.

​Vores hensigt er, at dine nye indsigter om dig manifesterer sig som en kropslig oplevet sandhed.

Hvem kan deltage?

​Du kan deltage, hvis kurset kalder på noget i dig. Der kræves ingen specielle forudsætninger. Du får støtte til at deltage i kurset præcis på den måde, som er til det højeste og bedste for dig.

Vi håber at møde både kvinder og mænd på kurset.

Maks. 12 deltagere.

Hvem er vi?

​Bodil Irene Rasmussen (t.v. på billedet):

​Jeg har mange års erfaring som alternativ behandler, vejleder og intuitiv healer. Min absolutte force er mødet med det enkelte menneske - og at møde dig lige der, hvor du er.​

Jeg har altid været i tæt kontakt med naturen og mine åndelige vejledere. Derfor falder det mig også naturligt, at formidle beskeder fra dine vejledere og engle.

​At hjælpe andre til at finde sig selv og lyset er for mig en opgave, jeg går til med glæde og stor ydmyghed.

Bente Sønninchsen (t.h. på billedet):

​I min virksomhed Sensitiv Frihed har jeg siden 2013 arbejdet som intuitiv coach, energiarbejder og healer med at støtte særligt sensitive mennesker i at stå stærkt i verden med deres personlighedstræk.

​Min evne til at sanse dybt bliver jeg nu guidet til at brede ud til ikke kun at omfatte særligt sensitive mennesker. Derfor tilbyder jeg, at hjælpe alle, der føler sig kaldet, med at finde ind til deres sjæls dybeste sandhed og leve i feminin/maskulin balance.

​Jeg arbejder intuitivt og kanaliseret og møder alt du er med dyb kærlighed og respekt.

​Du kan læse mere om mig og Sensitiv Frihed her.  

Hvis du har spørgsmål til kurset er du velkommen til at ringe til Bente: 23 69 24 46 

eller til Bodil Irene: 28 89 95 46.

Torsdag den 16. april 2020 kl. 16 til søndag den 19. april 2020 kl. 16

Pris for kurset:

Kr. 3675/3310 (tilmelding og betaling af hele beløbet inden 29. februar 2020)

Kr. 3860/3474 (tilmelding og betaling efter 29. februar 2020)

Tillæg for enkeltværelse kr. 450 

​​Tilmelding til kurset Din sjæls dybeste sandhed

Hvem er vi »​

På højskolen har vi hovedsagelig kurser, hvor vi arbejder med personlig udvikling og udvikling den spirituelle bevidsthed

Stensbæk - Den Holistiske Højskole

Stensbækvej 29

6510 Gram

Telefon: 51 36 18 09

Mail: info@holistisk-hojskole.dk

​Kontakt os »

Ønsker du yderligere oplysninger så kontakt os.

Kontortid: Mandag til fredag 9.00 - 15.00

​Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de sidste nyheder direkte på mail.

Stensbæk Den Holistiske Højskole
Stensbækvej 29
6510 Gram