Dans som ceremoni

​En weekend til fejring af dansen - stilheden, bevægelsen og kroppen

​Dans dit Indre Kunstværk - dans de gemte og glemte historier fra forskellige dimensioner og undersøg dybde og vidder i din krop.

Du vil modtage undervisning med elementer fra forskellige danseformer og kropsteknikker. Vi arbejder og danser os i løbet af weekenden - individuelt og sammen - gennem forskellige danseteknikker for at fordybe os og for at mødes i cirklen, hvor dansen bliver til en afsluttende ceremoni.

Vi vil danse hen over gulvet, danse i cirkler og i naturen, som vi vil lade os influere af i dansen. Vi vil påvirke hinanden og helheden med vores dans - som ringe i vandet.​

Kroppen og bevidstheden rummer en masse, som du kan danse.

Dans kommer ud af stilheden og ud af det rod, der kan være i kroppen og sindet! Dans er bevæget stilhed og organiseret kaos og det imellem. Når du danser, er du flerdimensionel. Du er på en gang penslen, farverne, lærredet, maleriet og maleren. ​

Oplev det kunstværk du er gennem dansen.

I dansen er der mulighed for at frisætte hengemt kraftfuld energi til dit liv. Du kan gennem dansen glædes, hele, selvudvikle eller afvikle!

Dans din bevægede stilhed som supplement eller i stedet for meditativ praksis.

Kroppen er templet, dansen er bønnen.

I Danseceremonien støtter og vidner vi hinandens dans og det, der vil udtrykkes - den intention vi kommer med. Vi danser det smukke og det grimme, det maskuline og det feminine, kaos og fred, vi danser det, der vil danses.

I Danmark har kulturen omkring dans udviklet sig meget gennem de sidste 30 år: fra folkedans, kongelig ballet og traditionelle danseskoler, til at mange genrer har fået næring og mange mennesker har fundet glæde i at danse.

Dans som Ceremoni, er et forsøg på at skabe et nyt koncept indenfor dans, der fejrer det autentiske og det fælles i relation til det naturlige.

Danseceremonien hylder den tradition, der er gammel som mennesket selv, hvor vi danser sammen for at kunne gå det næste skridt fremad i livet.

Tidligere deltager har sagt: "Rosa og Joakim skaber et varmt, nærværende & legende rum for en dybere bevægelse ikke bare af kroppen, men også af sindet og hjertet."

Vi vil bl.a. bruge elementer fra:​

* Butoh dans: Denne danseform undersøger, hvordan man er opmærksom i nuet og kan være instrument for mere. Man danser ved at afsøge og rykke grænser. Man giver historierne tilbage til naturen. Ved at give tilbage bliver man til dansen og historierne forvandles til kunst.

* Rituel dans: Er historie fortælling. Man skaber dansen mens man danser, ved at kontakte sine rødder og den skabende kraft.​

* Kropsholdning: Her arbejder vi med balance og centrering samt ”ophævelse” af kroppens tyngdekraft

Underviser Rosa Alba Hammer:

Min passion er dans – og virkelig at se mennesker, hvilket er muligt i dansen. Min anden passion er at hjælpe med at give plads til næste skridt i livet.

Gennem hele mit liv har jeg været i en personlig og spirituel undersøgelse ”hvem er jeg” inspireret af alt, hvad jeg har oplevet.

Jeg er Danser og Koreograf og har modtaget undervisning i Frankrig, Spanien og Japan, samt fra forskellige udenlandske lærere i dk. Derud over har jeg været Danser, Underviser og Koreograf assistent i gruppen Dance Lab gennem 10 år, hvor der blev arbejdet med eksperimenterende danseteater og performance. Jeg har lavet egne produktioner; danseforestillinger/performance, events og undervist i dans og tilbudt workshops og undervisning i Kbh, Odsherred og på den Holistiske Højskole. Er uddannet som Rituel Danseleder hos Britta Haugen, udannet som Mensendiecklærer (underviser i kropsholdning), uddannet som personlig og spirituel vejleder (Evolutionary & Visionary Coach) og hjulpet mennesker videre i livet. Jeg forsætter med at lade mig inspirere af diverse danseformer. Senest; Gaga, 5 rytmer og Tango.

Medunderviser Joakim Kjærholm Foldberg Bendsen:

Danselysten, improvisatør, musiker. Jeg bruger bevægelse til at komme videre med mig selv, og er selvundersøgende i hverdagen og på rejser. Dele af min inspiration til bevægelse og selvudvikling stammer fra min rejse til Mellemamerika, hvor jeg boede i et community og deltog i worshops og ceremonier; ’Core healing’, ’Growing in Love’, ’Freedom from the past’ og ’Silent retreat’, der alle var med til at bevæge mine følelser og indre processer gennem blandt andet dans, movingmeditation, Vipassana og ritualer. Contact Impro og Circfit (i Cirkus Panik) har givet mig hjælp til at være intuitivt bevægende. For nyligt modtaget undervisning i traditionel ghanesisk dans og trommer i Ghana. 

​​

Fredag d. 21. maj kl. 16 til søndag d. 23. maj kl. 16

Pris for kurset:

Kr. 3.100,- / 2.835,- i dobbeltværelse (Hvis du tilmelder dig kurset SENEST 28. februar 2021)

Kr. 3.250,- / 2.950,- i dobbeltværelse (Hvis du tilmelder dig EFTER 28. februar 2021)

Den lavere pris er for arbejdsløse, pensionister og studerende.

Tillæg for enkeltværelse kr. 450,-

Tilmelding til Dans som ceremoni

Rosa og Joakim underviser også på et af vores sommerkurser nemlig Danser for en uge - Danser og performanceprojekt

HÅNDTERING AF KURSER IFT COVID-19

Corona / Covid 19

Vigtig info om kurser - læs her

Hvem er vi »​

På højskolen har vi hovedsagelig kurser, hvor vi arbejder med personlig udvikling og udvikling den spirituelle bevidsthed

Stensbæk - Den Holistiske Højskole

Stensbækvej 29

6510 Gram

Telefon: 51 36 18 09

Mail: info@holistisk-hojskole.dk

Kontakt os »

Ønsker du yderligere oplysninger så kontakt os.

Kontortid: Mandag til fredag 9.00 - 15.00

​Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de sidste nyheder direkte på mail.