​Stensbæk - light and deep

Det bedste fra Stensbæk!

Velkommen til det lette og dybe, som er essentielt i Stensbæk.

​Det handler om at forbinde sig med hinanden, være i naturen, i oaserne i haven, at bevæge sig, lege, være kreativ, udveksle med hinanden, og ikke mindst få super god mad.

Om morgenen laver vi sammen de 5 Tibetaner, mediterer og synger.

​Siden vandrer vi i naturen.

​Foruden det, kommer du rundt til disse 3 aktiviteter:

Dans, bevægelse og stræk ved Vibeke:

Her arbejder du med din fysiske væren og dit fysiske udtryk i en god vekselvirkning mellem tempo og langsomhed, det indadvendte og det udadvendte. I denne bevægelsessession inviteres du til at mærke, sanse og registrere sammenhænge mellem det, der foregår i det fysiske, og det, der sker i dit indre; herunder hvordan energien påvirkes i overensstemmelse med den givne aktivitet. Målet er bevidstgørelse af kroppens sanselighed, med henblik på at identificere ressourcer og veje hertil.

Numerologi ved Shela:

​At være oplyst er det samme som at søge indad, og erkende, hvem eller hvad vi er. I vil modtage jeres eget personlige livs-skema med de tal og energier I har med jer. Her vil jeg gennemgå hovedtrækkene.

Numerologi: Tallene rummer altings mysterium. Igennem dem kan mennesket få indsigt i det skjulte. Sådan beskrev man numerologien i de gamle skrifter fra mysterieskolerne i Alexandra, for 2500 år siden. Her lærte terapeuterne at benyttede sig af forståelsen for tallenes energier. Jeg vil vise jer, det gematriske numerologi-system, som giver et overordnet billede af årsagerne og meningen med Sjælenes inkarnation i dette liv. Jeg vil gennemgå skemaet hvor du putter dine egne tal i. Håber dine tal vil kunne inspirere dig, til en dybere forståelse af dig selv og de mange kvaliteter du indeholder. (Det har intet med navneskift at gøre)

​Collage ved Linnea:

Du laver collage, der har sit udgangspunkt i det kreative udtryk, der bliver skabt gennem dig. Den primære indfaldsvinkel vil handle om, hvad dit unikke aftryk er, på en collage, og måske i det hele taget. Du bestemmer selv, hvor dybt du vil gå i det personlige arbejde.

Collagerne kan laves på andre materialer end papir, f.eks. på en træplade, en LP, eller et stykke bark. Tag evt. personlige billeder eller andet med, der inspirerer dig, og som måske også har en betydning for dig. Du kan selvfølgelig også samle i naturen.

Fredag den 23. april kl. 16 til søndag den 25. april kl. 16

​​Pris for kurset:

Kr. 3.100,- / 2.835,- i dobbeltværelse (Hvis du tilmelder dig kurset SENEST 28. februar 2021)

Kr. 3.250,- / 2.950,- i dobbeltværelse (Hvis du tilmelder dig EFTER 28. februar 2021)

Den lavere pris er for arbejdsløse, pensionister og studerende.

Tillæg for enkeltværelse kr. 450,-

Tilmelding til kurset

Corona / Covid 19

Vigtig info om kurser - læs her

Hvem er vi »​

På højskolen har vi hovedsagelig kurser, hvor vi arbejder med personlig udvikling og udvikling den spirituelle bevidsthed

Stensbæk - Den Holistiske Højskole

Stensbækvej 29

6510 Gram

Telefon: 51 36 18 09

Mail: info@holistisk-hojskole.dk

​Kontakt os »

Ønsker du yderligere oplysninger så kontakt os.

Kontortid: Mandag til fredag 9.00 - 15.00

​Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de sidste nyheder direkte på mail.