Ring på telefon: 51 36 18 09       |       Følg os på Facebookfb-f-logo__blue_29       |       Englishgb

Telefon: 51 36 18 09       |       Facebookfb-f-logo__blue_29       |       Englishgb

Tid til livsrefleksion – tid til overblik.

Stop op – se den vej du går. Hvor er du nået til og hvor vil du hen? Er der noget du vil have mere af? Er der noget du vil give slip på eller justere?

Kurset byder på personlig udvikling, hvor du på en kreativ måde får mulighed for at reflektere over temaer fra dit eget liv. Vi hjælper dig i gang med processer, der rydder op i psyken eller skaber bevægelser i psyken og giver mulighed for forløsning og ny-orientering.

Vores indgangsvinkel er psykodrama (sjæl i handling), som er en oplevelsesorienteret samt støttende psykoterapeutisk metode, hvor du undersøger og bearbejder en konkret livssituation. Det kan f.eks. være at undersøge en indre eller ydre konfliktsituation, en drøm, en relations-problematik eller et ønske om en ny kurs i livet.

I psykodrama er gruppen vigtig. Gruppens deltagere hjælper og støtter hinanden. Ved at opleve og tage del i de andre deltageres processer, opnår du selv værdifulde erkendelser, fordi det som sker ofte vækker genklang i dig.

Der vil i programmet være indlagt andre små aktiviteter som f.eks. bevægelse/dans, mindfulness, gåtur samt små teoretiske oplæg afhængig af gruppens temaer. Ugen giver mulighed for eget arbejde med at skabe overblik over dit liv gennem ”labyrintvandring” eller ”livskurver”.

Vi håber, at kurset for dig vil være et skridt på vejen til at blive et mere helt menneske – at komme tættere på dig selv. Du vil få nye indsigter, nye handlemuligheder og større overblik i forhold til din livssituation.

Dine skridt på vejen vil gennem hele ugen blive omsorgsfuldt guidet af to uddannede terapeuter. Der kræves ingen forkundskaber for at være med.

Kursusstart lørdag den 29.juni kl. 16.00

Kurset slutter fredag den 5. juli kl. 10.00

6-12 deltagere.

Undervisere:

Gitte Paulsen: Integreret psykodrama-terapeut, fysioterapeut.

Gitte Sophie Pilkær: Integreret psykodrama-terapeut, kunstlærer og procesleder www.psykodrama-terapi.dk

​​

Pris for kurset: 4700,- / 4200,- i dobbeltværelse. Pris for enkeltværelse 600,- ekstra

Den lave pris er for studerende, arbejdsløse og pensionister.

Tilmelding til "Tid til livsrefleksion"

Hvem er vi »​

På højskolen har vi hovedsagelig kurser, hvor vi arbejder med personlig udvikling og udvikling den spirituelle bevidsthed

Stensbæk - Den Holistiske Højskole

Stensbækvej 29

6510 Gram

Telefon: 51 36 18 09

Mail: info@holistisk-hojskole.dk

​Kontakt os »

Ønsker du yderligere oplysninger så kontakt os.

​Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de sidste nyheder direkte på mail.

Stensbæk Den Holistiske Højskole
Stensbækvej 29
6510 Gram