Tid til nærvær
Et mobilfrit kursus
Trænger du til at koble af. Trænger du til at have tid til at mærke dig selv og naturen. Trænger du til ro og nærvær. Har du lyst til at fordybe dig og mærke glæden ved livet. Så er dette kursus noget for dig.
På dette kursus vil vi bruge kroppen, naturen, stemmen og hinanden til at finde ro og indre glæde. Vi vil lade mobileren og andet elektrisk udstyr ligge, så vi kan koncentrere os om at være tilstede i nuet.
Du vil i løbet af kurset blive introduceret til forskellige metoder til at blive nærværende og komme i kontakt med dig selv, i det nu vi befinder os i.
- Vi vil dyrke yoga og meditere.
- Vi vil bruge Natur terapi til at finde ro og dybde.
- Vi vil synge i kor og lave kreative fordybelser.
Kort oversigt over ugen 'Tid til nærvær':
Mandag: Indkvartering, rundvisning og introduktion til ugen.
Tirsdag: Yoga og Natur terapi. Aftenforedrag om solmisation - at synge med håndtegn.
Onsdag: Fordybelses gåtur, kor og kreativ eftermiddag. Aften koncert: Gong koncert
Torsdag: Yoga og Natur terapi – fortsat. Bålaften - hvis vejret tillader det.
Fredag : Fordybelses gåtur, kor og afslutning.
Naturterapi
Med denne form for naturterapi kan du få naturen helt ind under huden...
Du vil mærke effekten af den ro og restitution naturen kan bidrage med på krop og sind.
I deltager hver især på jeres præmisser.
Du får vækket alle 7 sanser:
Synsans, høresans, lugtesans, smagssans, følesans, kropsans og balancesans.
I første session skal du bare være til stede i øvelserne.
I anden session gennemgår vi øvelser, som du kan overføre til dine egne grønne områder.
Så du får det optimale ud af den ro og restitution som naturen kan bidrage med hjemme hos dig.
Rammerne er haven og naturen omkring Stensbæk.
Solmisation
Solmisation (solfège) er en metode hvor vi binder en stavelse: do re mi fa so la ti do re mi etc. til hver tone vi synger. Samtidig med stavelsen laver vi et håndtegn, for eks. en hånd der peger opad for "ti". Dermed får hver tone sit eget liv, og det bliver lettere at synge.
Se mere om Gong koncerten, som er med i kursusprisen.
Undervisere:
Yoga: Signe Wollesen
Natur terapi: Kirstine Bjerregaard.
Kor og foredrag: Karsten Hesse
Gongkoncert: Marit Blom
Vi vil denne uge have slukket for Wi-Fi / være offline på skolen og beder alle om at aflevere deres mobiltelefoner og elektronisk udstyr eller lade det blive hjemme.
Ved behov kan der laves aftale om at bruge mobiltelefonen uden for skolens område. Kursisterne kan oplyse skolens telefonnummer 51361809 som kontaktnummer til nødstilfælde.
Mandag d. 17. juni kl. 16.00 til fredag d. 21. juni kl. 13.00
Pris for kurset:
3.500,00 / 3.100,00 i dobbeltværelse (ved tilmelding og betaling af hele kurset senest 28. februar 2019)
3.675,00 / 3.255,00 i dobbeltværelse (ved tilmelding og betaling efter 1. marts 2019)
Tillæg for enkeltværelse 400,-
Den lavere pris er for pensionister, studerende og arbejdsløse.
Ønsker du ikke at deltage i de planlagte aktiviteter, er det også muligt med retræte fra mandag til fredag. Prisen vil da være:
3.000,00 / 2.600,00 i dobbeltværelse (ved tilmelding og betaling af hele retræte senest 28. februar 2019)
3.150,00 / 2.730,00 i dobbeltværelse (ved tilmelding og betaling efter 1. marts 2019)
Tillæg for enkeltværelse 400,-
Skriv venligst i kommentarfeltet at du kun ønsker retræte.