Ring på telefon: 51 36 18 09       |       Følg os på Facebook  fb-f-logo__blue_29       |       English  gb

Telefon: 51 36 18 09       |       Facebookfb-f-logo__blue_29       |       Englishgb

Beruselse og beroligelse

– veje ind i centrering, ro og glæde.

​Denne uges kursus byder på en god blanding af forskellige metoder til centrering ind i dit eget højeste potentiale, ind i glæde, i ro, i nydelse og begejstring.

Fokusset er velvære og velnæring for krop og sind, hvor vi sigter efter at bruge ugen på at opløfte, fremme og højne alt det gode inde i os selv, så vi kan flytte os nye steder hen i vores eget indre potentiale. At være bevidst om egen centrering (og mangel på samme) i dagligdagen, er alfa og omega i relation til at optimere egen væren i livet og i interaktionen med andre mennesker.

Er du bevidst om din respons på og i livet, eller reagerer du ubevidst og ureflekteret? 

Du gør nok lidt af begge dele, men gennem bevidst centrering opnår du en høj grad af klarhed, og et godt fodfæste til at navigere i livet fra. På dette kursus får du præsenteret og afprøvet metoder til at genvinde og vedligeholde din egen centrering.

Ved ordet centrering forstås dét at komme hjem i sig selv.

At være groundet og at stå godt og sikkert i sit eget lys. At være forbundet med sin essens/sin intuition/sit højeste selv/universet/ kildeenergi (eller hvad du nu kalder den kollektive bevidsthed, som vi alle er en del af). Her mærker du ro, glæde, klarhed, sikkerhed og vished for at blot nævne nogle af de kvaliteter, der er forbundet med at være centreret.

Vejene ind i centrering, hvor du forbinder dig med din essens/din intuition/dit højeste selv/universet/ kildeenergi, er mangfoldige. 

Den ene vej er per definition ikke bedre end den anden - hvad der virker bedst for den enkelte, er forskelligt fra person til person. Derfor kan det være interessant, at udforske hvilke veje der taler særlig godt til én selv. I denne sammenhæng vil vi også kigge nærmere på årsagerne til, at vi med mellemrum ryger ud af centrering.

Ugens program:

Derfor er denne uges program tilrettelagt således, at man vil få mulighed for at blive centreret gennem en række af aktiviteter, som spænder fra helt dybe, indadskuende, mentale processer til udadgående, fysisk udfoldende aktiviteter og processer. Vi vil til nogle aktiviteter benytte os af den skønne natur, der omgiver højskolen. Derudover vil kurset rumme meditationer, bodyscans og guidede afspændinger, skriveøvelser samt dynamiske aktiviteter i form af fysisk træning/udfoldelse og dans.

Ugeprogrammet bygges op så der bliver en vekselvirkning mellem rolige aktiviteter og fysisk aktivitet hver dag. Den overordnede tanke og intention for kurset er, at det skal være glædeligt, fornøjeligt og sjovt. Du vil på dag 1 blive bedt om at sætte din egen intention for, hvad du ønsker at få ud af ugen. Der vil som minimum være en daglig ”sharing”, hvor vi hver især aktivt forholder os til om intentionen ser ud til at blive indfriet og/eller om den har forandret sig. (Nogle af dagene vil der også være ”sharings” i forbindelse med dagens øvelser).

Undervisningen tager afsæt i psykomotorisk terapi (afspændingspædagogik) kombineret med spiritualitet.

Underviser Vibeke Bækstrøm:

Er uddannet psykomotorisk terapeut og jordemoder. Vibeke har sit eget firma, hvor hun tilbyder velvære kropsbehandlinger samt lindrende behandlinger til kritisk syge og døende mennesker. Derudover er hun deltidsansat som palliativ massageterapeut i kommunalt regi.

Den spirituelle interesse har fulgt Vibeke fra barns ben, og hendes spiritualitet har fundet genklang ved forskellige læremestre bl.a. Eckhardt Tolle, Byron Katie, Et Kursus i Mirakler samt The Teachings of Abraham – The Law og Attraction.

​​

Lørdag d. 25. juli klokken 16 til fredag d. 31. juli klokken 16

Pris for kurset:

Kr. 4935/4410 i dobbeltværelse (tilmelding og betaling af hele beløbet inden 29. februar 2020)

Kr. 5180/4665 i dobbeltværelse (tilmelding og betaling efter 29. februar 2020)

Den lavere pris er for arbejdsløse, studerende og pensionister.

Tillæg for enkeltværelse kr. 900.

Tilmelding til kurset her

Hvem er vi »​

På højskolen har vi hovedsagelig kurser, hvor vi arbejder med personlig udvikling og udvikling den spirituelle bevidsthed

Stensbæk - Den Holistiske Højskole

Stensbækvej 29

6510 Gram

Telefon: 51 36 18 09

Mail: info@holistisk-hojskole.dk

​Kontakt os »

Ønsker du yderligere oplysninger så kontakt os.

Kontortid: Mandag til fredag 9.00 - 15.00

​Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de sidste nyheder direkte på mail.

Stensbæk Den Holistiske Højskole
Stensbækvej 29
6510 Gram