​​Elverkraft

En rejse til din glemte vildhed

Tag på en opdagelsesrejse til din oprindelige naturlighed og den ægte, milde vildhed, som er en del af din inderste natur. En opvågning til livets større virkelighed indebærer at du kommer på sporet af den dybe forbundethed, det forunderlige flow, den skabende drøm og den levende sang i din sjæls inderste. Når disse finder sammen og ’stenen og danseren’ i dig bliver levende, så åbner du mere og mere for din skjulte Elverkraft, og livets magiske dimensioner begynder at folde sig ud.

Støtte fra Elverslægtninge

Myter og legender taler om Elverkraftens oprindelse i en arkaisk fortid, hvor mennesker og elvere (også kaldt Sidhe) endnu var én familie. Omstændigheder førte til en gradvis adskillelse mellem os og dem, og i dag har vi for det meste gjort dem til fiktive eventyrfigurer. Men elverfolk – Sidhe – er en levende realitet, og disse nære slægtninge til os, kontakter os mere og mere i dag og minder os om vores glemte Elverkraft, som de selv har udfoldet naturligt, ligesom de ønsker at lære af vores menneskelige naturs dybeste skatte. Elverkraften er den dybeste X-faktor vi næsten helt har fortrængt og glemt, men som de støtter os til at genopdage og udfolde.

​Fire forunderlige portaler

I løbet af workshoppen vil vi rejse gennem fire portaler, som åbner ind til Elverkraftens hjerte, og som kan blive anledninger til forunderlige opdagelser og helt nye begyndelser i vores liv. Vi vil udforske:

​* Forankringen og kunsten at stå i sit livsland

* Bevægelsen og kunsten at danse i sit livsflow

* Imaginationen og kunsten at aktivere sin livsdrøm

* Stemmen og kunsten at synge sin livssang

​Vi vil følge ledetråden – ”Vær dig, vær mild, vær vild” – og give plads til at dagenes erfaringer bliver delt i fællesskab og mellem de enkelte. Workshoppen udgør en helhed i sig selv og er samtidig en åbning til det, som ElverKraftSkolen handler om. Det er en god idé at du i forbindelse med kurset gør dig bekendt med Sidhe (udtales ’sjii’), eksempelvis ved at læse artiklen Elverfolket kalder eller ved at læse en af Sørens bøger om Sidhe (Sidhe – Elverkraften, Vild Spiritualitet, Det Glemte Land)

​​

Underviserne:

Søren Hauge

Søren har arbejdet som spirituel underviser, coach og forfatter siden 1981. I 30 år var han en frontfigur indenfor de teosofiske foreninger i Skandinavien, medstifter og redaktør for VisdomsMagasinet og initiativtager til Esoterisk Netværk, der omfattede knap 30 foreninger. Han er forfatter til en længere række bøger og har i de senere år specialiseret sig i SoulFlow, SidheVisdom og Energipsykologi. Søren er uddannet magister i idehistorie og filosofi og har årtiers erfaring med arbejde i esoteriske og holistiske kredse i ind- og udland, side om side med interreligiøst arbejde. Hans arbejde i dag er især fokuseret på klientarbejde og undervisning i SoulFlow og SidheVisdom, kombineret med grupperejser, senest til England og Færøerne, og i 2018 og 2019 til Irland, hvilket bliver i samarbejde med bl.a. Sussie Luscinia Nielsen. Søren har i mange år arbejdet med Sidhe-Visdom (Elverkraft).

Sussie Luscinia Nielsen

Sussie er uddannet idrætslærer fra Paul Petersens Idrætsinstitut og har en basisuddannelse i kropsterapiformen LEP (Life Energy Process ved Stephano Sabetti). Hun har 20 års erfaring som deltager i adskillige sessioner, gruppeforløb og retreats med blandt andet danseterapeut Vivian Persson, der var hendes store læremester og som introducerede naturen som vejleder. Sussie er uddannet i adskillige bevægelsesformer og udtryk, og har selv undervist i de seneste 9 år. Hun har sideløbende studeret traditionel sang og musik på University of Limerick, Irland, har turneret både i ind og udland og har flere udgivelser bag sig, blandt andet det DMA-vindende album Pigens Morgen fra 2007. Hun er desuden uddannet Spirit Guide – Intuitive Mastering og Executive Spirit Coach hos Pia Nissen. Hun er medstifter og leder af ElverKraftSkolen sammen med Søren Hauge. Lyt til Sussie: https://soundcloud.com/sussieluscinianielsen Sussies sange kan også købes, bla. på iTunes – søg fx. på hendes albums Pigens Morgen, Day is Dawning og After Rain. Hjemmeside: www.lusciniasnest.dk – Kontakt: sussienielsen@gmail.com – 2339 5116

​PRAKTISKE FORUDSÆTNINGER: At du er i rimelig balance og ikke indtager psykofarmaka.

Fredag d. 12. juni klokken 16 - søndag d. 14. juni klokken 16

Pris for kurset:

Kr. 3230/2900 (tilmelding og betaling af hele beløbet inden 29. februar 2020)

Kr. 3400/3060 (tilmelding og betaling efter 29. februar 2020)

Den lave pris er for pensionister, arbejdsløse, studerende og "solstråler"

Tillæg for enkeltværelse kr. 450

Du kan kontakte Søren her for spørgsmål vedrørende kurset: sorenhauge@gmail.com

Tilmelding til kurset Elverkraft

Hvem er vi »​

På højskolen har vi hovedsagelig kurser, hvor vi arbejder med personlig udvikling og udvikling den spirituelle bevidsthed

Stensbæk - Den Holistiske Højskole

Stensbækvej 29

6510 Gram

Telefon: 51 36 18 09

Mail: info@holistisk-hojskole.dk

​Kontakt os »

Ønsker du yderligere oplysninger så kontakt os.

Kontortid: Mandag til fredag 9.00 - 15.00

​Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de sidste nyheder direkte på mail.

Stensbæk Den Holistiske Højskole
Stensbækvej 29
6510 Gram