At være lyssanger

​Befri din stemme!

I vores tid begynder vi mere og mere at få øjnene op for den healende effekt af lyd, og her har vi et healingsinstrument lige ved hånden: Vores egen unikke stemme. Når vi frigør og frisætter vores stemme, frigør og healer vi samtidig os selv. At synge har fulgt menneskeheden lige fra tidernes begyndelse. Det ligger naturligt i vore gener. 

Vi er alle født med frie, naturlige, velklingende og kraftfulde stemmer. Men blokeringer af både fysisk og psykisk art kan have nedtonet vores stemme, så den ikke udfolder sig optimalt. Igennem evolutionen har vi bevæget os støt og roligt op igennem chakrasystemet. Vi har længe befundet os i en ”hjerteperiode”. Der har været fokus på at ”åbne hjerterne”, og som en forlængelse af hjertecentret har behandlere ofte været tavse udstrømmere af det healende lys gennem hænderne. I dag opstår hos mange mennesker en trang til at arbejde med halscentret. Hvis der virkelig skal ske et løft af energien på vor jordklode, kræver det modige mennesker, som tør stå frem og ærligt og åbent give udtryk for deres sandhed. Når vi bruger vores stemme, bliver der uvilkårligt lagt mærke til os. Vi bliver synlige (og hørbare) og kan ikke længere skjule os. 

Mange af os har oplevelser med i bagagen, om at være blevet dysset ned, gjort tavse, nedgjorte og straffet på forskellig vis for at stå frem og give udtryk for vores sandhed. Dette forklarer den store angst, der for mange er forbundet med at bruge stemmens lyd. I første omgang handler det om at være ærlige overfor os selv, og i denne proces kan mange følelser dukke frem i lyset i form af angst, vrede, sorg mv. Stemmen bor i kroppen, og derfor vil enhver uhensigtsmæssig spænding eller blokering i energisystement afspejles i stemmen. Stemmearbejde er derfor en unik indfaldsvinkel til at frigøre den bundne energi. Bag blokeringerne finder du din sande stemme. Du bliver et levende og vibrerende udtryk for den, du inderst inde er. Sjælens stemme får vinger. Således bliver du en lyssanger. 

Kurset giver mulighed for gennem en individuel seance at kaste lys på og forløse det, som lige præcis blokerer for din stemmes frie flow. Hele gruppen støtter op om processen i et rummende og opmærksomt nærvær, og kan kaldes ind som aktive deltagere ved behov. Du må være indstillet på og have et ønske om dyb og vedvarende transformation. 

Kurset henvender sig til:

 Alle, som gennem et arbejde med frigøring af stemmen ønsker mere frihed i krop, sind og sjæl. 

 Alle, som har et ønske om at heale sig selv og deres stemme, for derved at blive mere autentiske udstrømmere af lys og hjerteenergi på vor jord. (Dette er definationen på en lyssanger). 

 Behandlere, plejepersonale mv , som gerne vil/eller allerede benytter stemmens lyd i deres praksis 

 Sangere, amatører og professionelle, som ønsker mere autentisk lyd og udtryk i deres stemme 

Indhold i kurset:

 Frigørende stemme, krop og åndedrætsøvelser 

 Toning – intuitiv sang, hvor tonerne flyder frit på åndedrættet

 At turde give slip og ”give over” 

 Selvaccept – at tackle sceneskræk og præstationsangst 

 At finde din indre stemme og fylde dig med essensen af den, du er 

 Meditativ fordybelse 

 Samklang med naturen og Moder Jord 

 Hjertesang 

 Kroppen som resonanskasse

  Åndedræt og ånd 

 Leg og latter 

Healingskoncert:

Lørdag aften afholdes en healingskoncert med harmoniserende klange fra 432 Hz kvarts krystallyren samt velsignelse af deltagerne i sang og kanaliseret sprog. Der er fri entré for kursister. Læs mere om koncerten her


Kursusleder Maia Trayhorn:

Operasanger, healer, psykospirituel krop-, stemme- og åndedrætsterapeut, statspr. sangpædagog og lyssanger. Maia har opstartet LyssangerAkademiet med det formål at udbrede ”Den hellige tone” gennem kurser, koncerter, terapi, ceremonier, healing mv. www.lyssanger.dk.

Fredag d. 18. juni kl. 16 til søndag d. 20. juni kl. 16

Pris for kurset:

Kr. 3.100,00 / 2.835,00 i dobbeltværelse (Hvis du tilmelder dig kurset SENEST 28. februar 2021)

Kr. 3.250,- / 2.950,- i dobbeltværelse (Hvis du tilmelder dig EFTER 28. februar 2021)

Den lavere pris er for arbejdsløse, pensionister og studerende.

Tillæg for enkeltværelse kr. 450,-

Tilmelding til At være lyssanger​​

HÅNDTERING AF KURSER IFT COVID-19

Corona / Covid 19

Vigtig info om kurser - læs her

Hvem er vi »​

På højskolen har vi hovedsagelig kurser, hvor vi arbejder med personlig udvikling og udvikling den spirituelle bevidsthed

Stensbæk - Den Holistiske Højskole

Stensbækvej 29

6510 Gram

Telefon: 51 36 18 09

Mail: info@holistisk-hojskole.dk

​Kontakt os »

Ønsker du yderligere oplysninger så kontakt os.

Kontortid: Mandag til fredag 9.00 - 15.00

​Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de sidste nyheder direkte på mail.