Malerkursus - ​Blomster og Silhuetter

​Kunstmalerikursus med kunstner Kristine Hellesøe

Blomsten er et yndet motiv op gennem kunsthistorien. 

Motivet er som en buket, som visnet udgave - et nærbillede af en enkelt blomst, som mønster eller som silhuet. Det er blomsten som symbol på forgængelighed, uskyld, det kvindelige køn, livet osv. 

Også samtidskunsten er vild med blomster og mange kunstnere i dag opløser blomstermotivet og laver underlige, nærmest abstrakte blomster. 

Vi ser i løbet af ugen på forskellige måder at arbejde med blomster på og afprøver forskellige teknikker, der kan give blomsterne et personligt udtryk. Vi skal hælde med maling, forskubbe motivet, dele det op i brudstykker, lege med malertape og undersøge silhuetter. Og vi skal ud og finde silhuetter uden for i sommerlandskabet. Silhuetter der kan bruges til baggrund, mønster eller selve motivet.

Hver dag starter med et kunsthistorisk oplæg, teori om komposition og farvelære og/eller en praktisk opgave. Vi starter ugen ud med at arbejde med collager, der vil fungere som oplæg til malerierne og går derefter i gang på lærred.

Materialeliste: lærreder (fx størrelse 60x80 cm men også gerne mindre eller større), akrylmaling (fx System 3 - grundfarverne og hvid som minimum), pensler, malertape, saks, blyant, limstift, kridt. Herudover kan medbringes poscatusher og lign. Medbring også gerne fotos og udklip af blomster og silhuetter og i det hele taget blade/magasiner. 

Kig evt. på kunstnere som Anne Marie Ploug, Erik A. Frandsen, Lars Tygesen og Vincent van Gogh som inspiration til kurset.

​Om underviser Kristine Hellesøe:

Jeg er uddannet kunsthistoriker og billedkunstlærer. Derudover har jeg gået på forskellige kunstskoler i København. Jeg underviser til daglig i billedkunst, holder kurser og foredrag og arbejder desuden selv som billedkunstner. Jeg er især optaget af grafikken og at arbejde med papirklip - papir fascinerer mig. Jeg arbejder for tiden især med linoleumstryk og træsnit men maler også. Mine malerier er ofte blomster på én eller anden måde men det er egentlig farvesammensætningen, der er i fokus. Mit udtryk spænder fra det eksplosive og lidt kaotiske til det mere stille, som man finder i fx mine papirklip.  ​

Du kan læse mere om underviser Kristine Hellesøe her og på Instagram:  ​​@kristinehellesoe.

Lørdag d. 24. juli kl. 16 til fredag d. 30. juli kl. 10

Pris for kurset:

Kr. 4.950,- / 4.400,- i dobbeltværelse (Hvis du tilmelder dig kurset SENEST 28. februar 2021)

Kr. 5.150,- / 4.600,- i dobbeltværelse (Hvis du tilmelder dig EFTER 28. februar 2021)

Den lavere pris er for arbejdsløse, pensionister og studerende.

Tillæg for enkeltværelse kr. 900,-

Tilmelding til Blomster og Silhuetter​

Corona / Covid 19

Vigtig info om kurser - læs her

Hvem er vi »​

På højskolen har vi hovedsagelig kurser, hvor vi arbejder med personlig udvikling og udvikling den spirituelle bevidsthed

Stensbæk - Den Holistiske Højskole

Stensbækvej 29

6510 Gram

Telefon: 51 36 18 09

Mail: info@holistisk-hojskole.dk

Kontakt os »

Ønsker du yderligere oplysninger så kontakt os.

Kontortid: Mandag til fredag 9.00 - 15.00

​Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de sidste nyheder direkte på mail.