Stof til eftertanke... stof til din livshistorie

​Lær at skrive og brug din kreative indre verden

Til dig, der har lyst til eller allerede er igang med at skrive din selvbiografi eller dine erindringer, og trænger til et kærligt “spark“ for at komme videre, er her chancen for en helt unik oplevelse og et fantastisk inspirerende forfatterkursus i skønne og rolige naturomgivelser. Und dig selv denne gave at kunne hellige dig skrivningens og kreativitetens kunst, væk fra hverdagens distraktioner. 

Kurset ledes af forfatter, life coach og historiefortæller, M.A. Helle Brisson, der med stor success i flere år har undervist forfattere i Danmark samt i USA, hvor hun bor til dagligt.

Denne weekend er lavet helt specielt til en mindre gruppe, max.20 personer, og tager bl.a. udgangspunkt i tre grundlæggende teknikker til opbygning af dit personlige værk. 

Der er kreative øvelser indendørs såvel som udendørs for at åbne op til brug af alle vore sanser, inclusiv den intuitive.

Der er hjemmearbejde i løbet af kurset og adskillige skriveøvelser samt gennemgang i plenum samt i mindre grupper hver dag.

Via disse simple teknikker, Helle lærer dig, vil du bl.a. se, hvor let du i fremtiden også kan have gang i flere skriveprojekter ad gangen uden at miste overblikket. Helle guider dig gennem skriveøvelser og teknikker til opbygning og forståelse generelt. De skrevne historier deles i plenum, hvis du ønsker feedback fra gruppen. Dette er naturligvis frivilligt! Efter endt kursus vil du have materiale til evt. at printe en lille bog ud til famile og venner eller et godt udgangspunkt og gode redskaber til for at færdiggøre din personlige unikke livsfortælling eller erindring. 

Om underviser Helle Brisson:

Helle er certificeret GAB instruktør fra The Birren Institute i Californien, under ledelse af Cheryl Svensson, Ph.D. Denne uddannelse er skabt mhp. at hjælpe forfattere samle deres personlige historier; få overblik over skriveprocessen og rent praktisk at kunne overskue at færdiggøre værket. 

Helle er forfatter til bogen: "Engletræf og Vingestrejf" som er 25 af hendes egne personlige spirituelle historier, der er ude i tryk på dansk og engelsk. Hun har også forfattet teksterne til kortsættet "Ildengle Meditationskort" som er 44 forskellige inspirationskort, der er udgivet på tre sprog. Helle arbejder arbejder i øjeblikket på tre andre bøger samt et sæt inspirationskort for forfattere! 

Anbefalinger fra tidligere kursister:

​"Helles forfatterkursus var lige det, jeg manglede. På sin dejlige nærværende og spændende måde, fortalte og viste Helle os, hvordan bøger bliver til, så jeg næsten ikke kunne vente med at komme i gang. Jeg fik gode værktøjer med hjem, som var nemme og overskuelige. Jeg ville måske være forfatter, da jeg kom, og jeg VAR forfatter, da jeg tog derfra, for Helle lærte mig at VÆRE forfatter starter indefra. TAK Helle!" 

Mariann

"Helle underviser på en autentisk og inspirerende måde, og giver kursisten allerede fra starten af workshoppen, følelsen af at være forfatter. Helle giver værktøjer, der er til at gå hjem og arbejder videre med. Jeg ville ønske, at jeg havde haft de redskaber, da jeg for flere år siden begyndte at skrive en bog, som jeg senere har lagt på hylden, da jeg ikke følte, at jeg kunne komme videre. NU ved jeg, hvad der skal til. Sidegevinsten er, at redskaberne også kan bruges i mange andre områder i livet. Jeg kan anbefale Helles forfatterworkshop, hvis man er glad for at skrive." 

Birgit 

Her nogle kortere anbefalinger:

"Helle leverer et inspirerende og kreativt “spark”!

"Tak for at vise mig skrivningens healende kraft!"

"Fantastisk at være i en gruppe og på samme tid skrive individuelt."

"Helles undervisning er både autentisk og inspirerende."

"Helle hjalp mig med at forstå, at det at være forfatter starter indefra."

"Da jeg kom til kurset ønskede jeg at blive forfatter. Da jeg tog derfra, var jeg det!"

For at læse mere om Helle: www.hellebrisson.com

Du kan skrive til hende på: hellebrisson@yahoo.com 

For mere om The Birren Institute: www.guidedautobiography.com

"Livet forstås baglæns, men må leves forlæns"— Søren Kierkegaard

Lørdag d. 17. juli kl. 16 til fredag d. 23. juli kl.10

Pris for kurset:

Kr. 4.950,- / 4.400,- i dobbeltværelse (Hvis du tilmelder dig kurset SENEST 28. februar 2021)

Kr. 5.150,- / 4.600,- i dobbeltværelse (Hvis du tilmelder dig EFTER 28. februar 2021)

Den lavere pris er for arbejdsløse, pensionister og studerende.

Tillæg for enkeltværelse kr. 900,-

Tilmelding til kurset her

Corona / Covid 19

Vigtig info om kurser - læs her

Hvem er vi »​

På højskolen har vi hovedsagelig kurser, hvor vi arbejder med personlig udvikling og udvikling den spirituelle bevidsthed

Stensbæk - Den Holistiske Højskole

Stensbækvej 29

6510 Gram

Telefon: 51 36 18 09

Mail: info@holistisk-hojskole.dk

​Kontakt os »

Ønsker du yderligere oplysninger så kontakt os.

Kontortid: Mandag til fredag 9.00 - 15.00

​Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de sidste nyheder direkte på mail.