Ring på telefon: 51 36 18 09       |       Følg os på Facebookfb-f-logo__blue_29       |       Englishgb

Telefon: 51 36 18 09       |       Facebookfb-f-logo__blue_29       |       Englishgb

​Tai chi kursus​​

Tai Chi er en langsom, rytmisk og graciøs træningsform​

På dette ugekursus lærer du 1. del af Klassisk Yang tai chi. Vi arbejder med par-øvelser, bevægelsesprincipper og teori.


Tai chi træning øger livskraften i kroppen, sætter den i forbindelse med sindet, og styrer den med hensigten.
Tai Chi træning kan udjævne ubalancer i kroppen. Ubalancer der oftest viser sig som smerte eller spænding i muskler, led, organer osv.

Tai chi har også en gavnlig virkning og afbalancering af sindet, hvis der er symptomer som stress, depression, fravær af livsglæde m.m. Sidst, men ikke mindst nærer Tai chi ånden, så du udvikler mere entusiasme, ambition m.m.​

Underviser: Bjørn Darboe Nissen

Lørdag den 6. juli kl. 16.00 til fredag den 12. juli kl. 10.00

Pris for kurset i dobbeltværelse: 

4.700,00 / 4.200,00 (ved tilmelding og betaling af hele kurset senest 28. februar 2019)

4.935,00 / 4.410,00 (ved tilmelding og betaling efter 1. marts 2019)

600,- kr. i tillæg for enkeltværelse. 

Den lavere pris er for pensionister, studerende og arbejdsløse.

Tilmelding til ugekursus i Tai Chi

Tai chi er beslægtet med Qi gong.

Lidt om Tai Chi​

"Tai Chi er en rytmisk og graciøs træningsform i slowmotion. Træningen øger livskraften i kroppen, sætter den i forbindelse med sindet, og styrer den med hensigten. Tai Chi-træning kan udjævne ubalancer i kroppen, der oftest viser sig som smerte eller spænding i muskler, led, organer osv. Vi kan udjævne ubalancer i sindet, der ofte udviser symptomer som stress, depression, livsglædens fravær osv. - og vi kan udjævne ubalancer i ånden, der oftest viser sig som mangel på entusiasme, ambition osv.

Tai Chi aktiverer menneskets selvhelbredende kræfter. Forskning har vist, at fx immunforsvaret styrkes betydeligt. De enkelte bevægelser er designet, så de indre organer styrkes. Du tager således aktivt del i din egen healings proces, mens fx akupunktur er passiv modtagelse af healing. Derfor kommer du ikke alene i balance med Tai Chi, du udvikler også tillid til din egen evne til at heale og forblive sund og rask. Igen, dette kræver integration af krop, sind og ånd - essensen af Tai Chi.

Træning af Tai Chi betyder således aktiv deltagelse i at genskabe balance i dig selv og i at udvikle et sundt forhold til dine omgivelser. Tai Chi er enkelt og dybsindigt. Med ihærdig træning bliver dit helbred styrket, din sindstilstand forbedret og din ånd vil skinne i dine øjne.

En anden hensigt med Tai Chi-træning er at udvikle og kultivere din spiritualitet, ikke at forveksle med religiøsitet. Tai Chi er meditation i bevægelse, idet denne bevægelseskunst opmuntrer til flydende, sammenhængende bevægelser. Fokuserer man på at bevæge sig som en stor flod, forøges cirkulationen af energi i kroppen. Denne energi kan endda bringes under viljens kontrol, og bruges både i og udenfor ens egen krop, både til selvforsvar og healing. Tai Chi udvikler derved din indre og ydre styrke, giver et klart og roligt sind, og styrker den ånd, hvormed du styrer fremad i dit personlige liv.

På dette kursus læres 1. del af Klassisk Yang-stil, par-øvelser, teori og bevægelsesprincipper."​

Hvem er vi »​

På højskolen har vi hovedsagelig kurser, hvor vi arbejder med personlig udvikling og udvikling den spirituelle bevidsthed

Stensbæk - Den Holistiske Højskole

Stensbækvej 29

6510 Gram

Telefon: 51 36 18 09

Mail: info@holistisk-hojskole.dk

​Kontakt os »

Ønsker du yderligere oplysninger så kontakt os.

Kontortid: Mandag til fredag 9.00 - 15.00

​Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de sidste nyheder direkte på mail.

Stensbæk Den Holistiske Højskole
Stensbækvej 29
6510 Gram